For et stykke tid siden kom der en kvinde ind i min psykoterapiklinik. Hun satte sig ned og fortalte meget utilfreds, at nu ”havde hun gjort det igen”. Jeg spurgte, hvad hun havde gjort og fik svaret ”ladet hendes mor koste rundt med hende”. Kvinden var dybt utilfreds over dette – utilfreds med sin mor og med sig selv (over at hun lod det ske). Sammen fandt vi ud af, at hun var faktisk så utilfreds med sig selv, at hun ville kunne vinde en guldmedalje til OL, hvis der var en disciplin, som hed ”slå sig selv oven i hovedet”. Helle havde øvet sig på dette i mange år og havde så at sige udviklet en fantastisk kompetence i disciplinen. Hvilket hun for øvrigt også havde i den disciplin som hed ”lad mor koste rundt med mig”. Når ret skulle være ret, var det ikke kun mor, kvinden lod sig koste rundt med. Det var også kollegaer, partnere og børn. Vi snakkede om, at hun ville blive ved med at være fantastisk til dette, indtil hun besluttede sig til at blive dygtig til noget andet. Kvinden grinede lidt ad dette og da hun gik efter endt session, havde vi aftalt, at hun skulle være opmærksom på hvornår hun igen ”slog sig selv oven i hovedet” og samt hvornår hun lod folk ”koste rundt” med hende og så fortælle sig selv, hvor dygtig hun var til det.
Næste gang kvinden kom igen, sagde hun ”NU har jeg gjort det”. Det, hun havde gjort, var at beslutte sig for at blive dygtig til noget andet, end at slå sig selv mentalt oven i hovedet. Hun ville også være god til at sige fra og til, når det passede hende. Hun ville blive god til rose sig selv og se, det hun gjorde, som rent faktisk gjorde hende stolt og tilfreds. Som at sige fra overfor sin mor. Nu var hun faktisk allerede begyndt og kunne glad og tilfreds berette om en dag, hvor moderen ville have hende til at aflyse en aftale med sin veninde for at hente noget for moderen. Da Helle fandt ud af, at moderen godt kunne vente med at få sin ting næste dag, sagde hun fra og beholdte aftalen med veninden. Helle fortalte om den fantastiske følelse det gav hende, at kunne sige fra overfor sin mor – på en god måde – og gøre det som var godt for hende selv for en gangs skyld. Dette blev begyndelsen på en god udvikling for kvinden, hvor hun udviklede en større selvstændighed og selvværdsfølelse.
Rigtig mange klienter i min klinik kommer med lignende handlemønstre, som gør deres liv besværligt. Helle kunne sagtens have været en mand. Vi har alle forskellige handlemønstre, som præger dagligdagen og vores liv. Nogle er hensigtsmæssige, andre er ikke. Det gode ved handlemønstre er, at de kan ændres, når de opdages og man beslutter sig for at blive god til at gøre tingene på en anden måde. Da jeg sendte kvinden ud af døren den dag, gjorde jeg det med en glad følelse. Glad over, hvor dejligt det var for hunde, at hun havde besluttet sig for at blive god til andet end at slå sig selv oven i hovedet. Hun havde nemlig besluttet at være fantastisk til at sige fra og være tilfreds med og stolt af sig selv – faktisk så fantastisk, at det ville blive en guldmedalje værdig.
Følg mig