Skilsmisse er et faktum for mange i disse år – og fred være med det. I min klinik og privatliv ser jeg mange ”skilte” børn. Oftest ønsker begge forældre, at børnene skal have det godt – hvilket jo er skønt. Men nogle gange virker det som om, at det er endnu mere vigtig, at forældrene har det godt – hvilket er mindre godt, set fra en psykoterapeutisk synspunkt eller bare menneskeligt for den sags skyld og i særdeleshed fra barnets synspunkt. Jeg tror faktisk på, at alle forældre ønsker deres børn det bedste. Nogle glemmer det dog i skyndingen, når der hurtigt kommer en ny partner ind i billedet og der straks skal laves en ny familie. Og ja – det er da rarest, at ens børn synes, at den nye partner er fantastisk og at det er super at være sammen med de der nye søskende – men sådan er det nu en gang ikke altid. Børn har brug for tid – tid til at vænne sig til alt det nye, som sker, tid til at finde sit fodfæste og se mor og far finde deres fodfæste. Brug for tid til at falde til ro i det nye liv, inden der skal forholde sig til en ny kæreste, nye ”søskende” og hvad der ellers følger med.
Barnets bøn vil lyde: Kære mor og far, slap nu af. Jeg har brug for dig – ikke en ny stedforældre. Lad tingene ske i mit tempo. Du må gerne have en kæreste, men lad nu være med at involvere mig førend jeg er klar. Lad vær med at flytte sammen, gifte dig, lege ny familie førend jeg kan følge med. For så slipper jeg måske for at have ondt i maven, være ked af det eller bange for at miste dig. Og så kan jeg bedre være klar til at tage imod med åbne arme og glæde mig over det nye som sker. Please
Følg mig