Ca. 15-20% af alle mennesker er født særligt sensitive. At være særligt sensitiv er i følge den amerikanske forsker og psykolog Elaine Aron et medfødt karaktertræk, som også kaldes HSP (Highly Sensitiv Person). HSP et nedarvet karaktertræk, som går i arv og er ligeligt fordelt mellem de to køn. Både børn, unge og voksne kan være særligt sensitive. Min erfaring er også, at tidlige traumer og voldsomme stresstilstande sket tidligt i livet – under fostertilværelsen, (for tidlig) fødsel eller traumatiske oplevelser i de første år, kan skabe en særlig sensitivitet hos det enkelte menneske. Desuden kan forskellige sygdomme kan medføre et nervesystem og dermed en krop, som hurtigere bliver overstimuleret end normalt, hvilket kan medføre nogle af de samme karaktertræk og reaktioner som hos personer, der er født særligt sensitive.
Særligt sensitivitet skyldes et nervesystem som er særligt modtageligt for indtryk og impulser. Hjernescanninger viser, at nervesystemet registrerer og bearbejder indtryk dybere, mere detaljeret og nuanceret end mennesker som er mindre sensitive.
Særligt sensitive mennesker bliver ekstra påvirket af deres omgivelser og overstimuleres let. De reagerer ofte stærkere på impulser i deres adfærd og tænker mere over dem.
Den særlige sensitivitet kan komme til udtryk på forskellige måder og er forskellig fra person til person.
Sanserne: der kan være en særlig følsomhed overfor lyde, dufte, lugte og lys. Huden kan også være mere følsom overfor berøring og tøj.
Socialt: der er ofte en stor venlighed og interesse i andre mennesker. De er ofte gode til at lytte og kan ofte komme til at overhøre egne grænser og behov til fordels for andres. Særligt sensitive har tendens til at bekymre sig om, hvad andre tænker, mener og siger om dem samt sammenligne sig med andre og kan føle sig utilstrækkelige og forkerte. De kan have høje standarter for sig selv og have tendens til perfektionisme. Den indre selvkritiske stemme kører konstant og forstyrrer ens tanker og handlinger i en negativ retning. Dette kan føre selvværdsproblematikker samt overstimulering og stress.
Følelser: følelserne er større og fylder mere hos særligt sensitive mennesker. Det være sig både glæde, begejstring, kærlighed som sorg, skam, frygt, vrede, bekymring mm. Selv små ting kan synes meget store – nogle gange til stor uforståelse hos andre mennesker.
Tanker: Særligt sensitive mennesker påvirkes stærkere af egne tanker og følelser. De har ofte et rigt indre liv med en stor intuition, forestillings- og indlevelseevne. De kan gruble og bekymre sig mere på egne og andre vegne. De kan have brug for mere tid til at tanke tanker til ende. Ved overstimulering kan der være tendens til at tænke negativt om sig selv og andre og føle sig mindreværd. Sensitive mennesker kan være meget kreative og visionære
Kroppen: der kan være en større påvirkning på mad, medicin, smerte træthed og sult.
En “gave” givet både af den gode og onde fe
Det kan føles både som en fantastisk gave såvel som en forbandelse af være givet den særlige sensitivitet i vores verden, hvor der ofte sker mange ting og det er nemt at blive overstimuleret. Derfor er det vigtig at kunne have en god balance mellem de daglige aktiviteter – mellem ydre og indre stimuli. Derfor er det vigtig at kunne mærke sig selv, sine egne grænser og behov.
Ligeledes er det vigtigt at lære at leve med sin særlige sensitivitet, rumme og holde af den. På den måde bliver den mest en gave fra den gode fe, som vil berige dig og være med til at skabe et liv fyldt med glæde, tilfredshed og udvikling. Nogle gange kan der dog være brug for hjælp med at komme dertil.
Hjælpen til det gode liv for særligt sensitive
Psykoterapi/Samtaleterapi kan hjælpe dig med:
-
lære din sensitivitet og dig selv bedre at kende
-
få en dybere forståelse af din sensitivitet
- acceptere og rumme din særlige sensitivitet
-
mærke (og markere) dine grænser og behov at kende og lære at leve ud fra dem – lære at sige til og fra
-
forebygge og håndtere overstimulering i din hverdag
- strategier og værktøjer til hverdagen
-
stole på din intuition
-
opbygge et sundt og solidt selvværd
-
skabe sunde og dybe relationer til andre mennesker
Se mere her: https://www.foretbedreliv.dk/terapi-med-boern
Du kan bl.a. lære mere om HSP i Susanne Møbergs bøger: “Særligt sensitive – voksne” og “Særligt sensitive – børn”.
På HSP-foreningens hjemmeside er gengivet en test fra Elaine N Arons bog “Særligt sensitive mennesker”, som kan give dig en indikation af, om du er særligt sensitiv. Du kan finde testen her.
Jeg er medlem af HSP-foreningen i Danmark. Du kan lære mere om på HSP-foreningens hjemmeside: https://hsp-foreningen.dk.