Psykoterapeut i Horsens | Terapi for børn og voksne | Karen Hessel

Psykoterapeut i Horsens | Terapi for børn og voksne | Karen Hessel

  • Voksne
    • Psykoterapi for voksne
    • Hvad er psykoterapi?
    • Særligt sensitiv
    • Symptomer
    • Klientudtalelser
    • Stressbehandling – individuelle og gruppeforløb
  • Børn og unge
    • Terapi for børn og unge
    • Hvem kan have gavn af psykoterapi?
    • Sandplayterapi
    • Spædbarnsterapi
    • Familierådgivning/terapi
    • Klientudtalelser
  • Workshops og stressbehandling
    • Workshops
    • Stressbehandling – gruppe eller individuelt forløb
    • Selvudviklingsgrupper
  • Blog
  • Praktisk info
    • Om mig
    • Praktisk info
    • Priser
    • Persondatapolitik
  • Kontakt

Børn og unge – For et bedre liv

Børn og unge kan komme i perioder, hvor alting bliver for svært, og de mistrives. Det kan være på grund af oplevelser – eller fordi livet i en periode er svært at være i. Nogle børn og unge har brug for støtte til at få bearbejdet “knuder”, frustrationer, sorg eller uro.

Jeg har klinik i Horsens og møder også familier fra omegn – fx Vejle, Skanderborg og Juelsminde.

Børn er ofte meget loyale og hensynsfulde over for deres forældre. De kan være bange for at såre deres forældre eller være til besvær og har “antennerne” ude, så de hele tiden fornemmer forældrenes humør og velbefindende – også uden at forældrene som sådan gør “noget galt”. Det er ikke altid, at børn fortæller, at de har det svært, men deres adfærd kan afspejle det, der foregår indeni.

Nogle børn kan derfor have brug for at tale med en “udenfor”, som de ikke behøver være bange for at såre. For mange kan det gøre en stor forskel at få sat ord på det svære i livet, så usikkerhed, lavt selvværd og frustrationer ikke vokser sig større indeni.

Unge mennesker befinder sig et sted i livet, hvor mange ting forandrer sig. Tiden går fra barn til voksen, og der følger krav, beslutninger, ansvar, valg, konsekvenser og refleksioner med. Det kan være svært at følge med skærpede forventninger. Mange unge kan have problemer med identitetsdannelse og med at løsrive sig og blive voksne.

Der er forskel på, hvordan terapi for børn og unge skal udforme sig alt efter alder og behov.

Særligt sensitive børn og unge

Særligt sensitive børn er præget af et nervesystem, som er ekstra modtageligt for ydre og indre stimuli. Det er et personlighedstræk, som både kan være en gave – og en udfordring. Nogle er særligt sensitive på grund af medfødte træk, mens andre kan blive særligt sensitive efter tidlige belastninger eller traumatiske oplevelser. For eksempel kan mange præmature børn være præget af et uroligt og modtageligt nervesystem. At være særligt sensitiv kan vise sig på mange måder og kan over tid føre til lavt selvværd og negative tanker.

Nogle gange kan det være så svært, at der er brug for hjælp til at berolige nervesystemet, bearbejde svære oplevelser og finde strategier, der gør hverdagen mere rolig og tryg. Jeg arbejder jævnligt med særligt sensitive mennesker – børn såvel som voksne – og hjælper dem til en bedre hverdag.

Se mere her: Særligt sensitiv.

Se mere om særlig sensitivitet på hsp-foreningen.dk.

Hvordan arbejder jeg?

At arbejde med børn er anderledes end voksne. Udover samtale bruger jeg i terapien med børn og unge metoder som tegning, historiefortælling, sandplayterapi m.m.

Samtale: Psykoterapien kan bestå af samtale og tager udgangspunkt i det, barnet har brug for at få sat ord på. Jeg vil tale med dit barn om barnets oplevelser i livet og om barnet selv. Vi kan tale om følelser, hvad der mærkes i kroppen, og strategier til at håndtere det, livet byder.

Sandplayterapi: Når børn bearbejder, gør de det ofte gennem leg. Sandplay kan være en god måde, fordi barnet får mulighed for at bearbejde det, som ligger indeni, uden at skulle forklare det med ord. Ofte har børn ikke ord for det, der er svært – de mærker og reagerer. I sandplay kan barnet arbejde i sit eget tempo uden krav om at fortælle, hvad det handler om. Det kan løsne indre konflikter og støtte barnet i at blive gladere, mere tilfreds og udvikle større selvværd og selvtillid.

Historiefortælling: Et barn, som har oplevet traumatiske hændelser i livet, kan være præget af dem uden at vide det. Der kan være følelser knyttet til hændelserne, som forhindrer barnets sunde udvikling. Via historiefortælling/spædbarnsterapi kan jeg fortælle barnet om hændelserne og sætte ord på, hvordan barnet kan have haft det. Når barnet føler sig set, kan de gamle følelsers styrke aftage, og der kan skabes rum for sund udvikling.

Tegning: Tegninger kan give et billede af, hvad der sker indeni og kan være både forløsende og oplysende.

Nerveregulerende terapi: Når et barn udsættes for traumatiske oplevelser, kan nervesystemet blive forstyrret. Når der kommer mere ro i nervesystemet, kan der også komme mere indre ro og overskud – og dermed trivsel og udvikling.

Se mere under Spædbarnsterapi – terapi med små børn eller Sandplayterapi for børn og voksne.

Jeg samarbejder med forskellige kommuner og på tværs af kommunegrænser samt tværfagligt. Spørg familiens sagsbehandler/rådgiver i jeres bopælskommune, om I kan få støtte til samtale og psykoterapi hos en psykoterapeut MPF.

Praktisk: Kontaktinformationer og Priser.

Kontakt mig i dag

Telefon: 20 73 46 91
Email: karenhessel@hotmail.com

Velkommen til Psykoterapeuten v. Karen Hessel
Hvad er psykoterapi
Psykoterapi med børn

Se videoer



Seneste nyt

  • Kroppen skal også vænnes til at flytte
  • Er du god til at slå dig selv oven i hovedet?
  • Hvad er dine grunde til at leve?
  • Når en uønsket gæst flytter ind
  • Please – slap af mor og far

Psykoterapeuten v. Karen Hessel

Jeg - Karen Hessel psykoterapeut & PD.Psyk. - oprettede klinikken Psykoterapeuten v. Karen Hessel i 2005 og har siden arbejdet med psykoterapeutisk med mennesker i alle aldre – både individuelt, med par, familier og større grupper. Jeg har samarbejdet med både krisecenter og kommuner. Udover dette underviser jeg og holder foredrag.

Seneste indlæg

  • Kroppen skal også vænnes til at flytte
  • Er du god til at slå dig selv oven i hovedet?
  • Hvad er dine grunde til at leve?
  • Når en uønsket gæst flytter ind

Kontakt informationer

Karen Hessel
PD.Psyk. og psykoterapeut
Haurowitzvej 27
8700 Horsens
Tlf: 20 73 46 91
Mail: karenhessel@hotmail.com
Følg mig