Familieterapi kan være en hjælp, hvis I som familie sidder fast i mønstre, der gentager sig, eller hvis stemningen derhjemme er præget af uro, konflikter eller misforståelser.
- Ny familie med sammenbragte børn?
- Oplever I gentagne, opslidende skænderier?
- Uenighed om børneopdragelse eller økonomi?
- Konstant dårlig stemning i familien?
- Misforståelser og følelsen af ikke at blive forstået?
- Konflikter i forbindelse med skilsmisse eller brud?
Hvad kan familieterapi hjælpe med?
Familieterapi handler om at skabe mere ro og tydelighed i relationerne – og om at få bedre kontakt og kommunikation, så I kan samarbejde i hverdagen. Vi arbejder med de mønstre, der udløser konflikter, og med konkrete redskaber til at lytte, forstå og sætte grænser på en mere tryg måde.
Hvis børn eller unge er en del af situationen, kan det også give mening at se på, hvordan familien som helhed påvirker barnets trivsel. Se evt. også: Børn og unge – For et bedre liv.
Sådan foregår et forløb
Vi starter med at få overblik over jeres situation og det, I hver især oplever. Derefter arbejder vi med det, der er vigtigst at få løst op for – og med at skabe en mere stabil og tryg hverdag.
Nogle kommer som hele familien. Andre starter som forældre/par og får hjælp til at skabe bedre rammer derhjemme.
Praktisk
Du kan finde praktisk info her: Kontaktinformationer og Priser.
